Arbejdsglæde og kommunikation

Arbejdsglæde og kommunikation

– Undersøgelser viser, at virksomheder med glade medarbejdere klarer sig op til dobbelt så godt på bundlinjen. Glæde hos medarbejdere kommer af gode relationer (succesfuld kommunikation), resultater på arbejdet, og at medarbejdere oplever, at de laver gode resultater. Kommunikation er netop hvad dette kursus sætter fokus på, så du kan skabe de bedste forudsætninger for gode relationer, og at medarbejderne oplever, at de laver gode resultater.

Kurset er for ledere og direktører.

Udbytte
Træningen giver dig værktøjer, som du let kan implementere i din organisation/afdeling og give videre til dine medarbejdere. Du får styrket din evne til at:
• kommunikere autentisk med energi og begejstring, så det fænger og skaber arbejdsglæde
• skabe de bedste rammer for arbejdsglæde – gør det let for dine medarbejdere at være glade!
• skabe arbejdsglæde for dig selv og hos forskellige medarbejdertyper
• lytte aktivt og dermed forstå dine medarbejdere bedre og kunne opfylde deres forventninger og skabe arbejdsglæde for dem
• være sanseskarp, så du konstant har en god føling med, hvordan dine medarbejdere trives

Indhold
Arbejdsglæde og kommunikation er delt op i 2 steps á hver to dage:

Step 1
• Sammenhængen mellem arbejdsglæde og kommunikation
• Hvad skal der til for at skabe arbejdsglæde – hvad kan du gøre som leder?
• Tal til sanserne og forskellige mennesketyper
• Verbal, vokal og non-verbal kommunikation – er du overbevisende?
• Øvelser hvor du får feedback på din evne til at kommunikere på en måde, som skaber glæde og smitter andre positivt.
• Storytelling – brug de gode historier til at skabe arbejdsglæde
• Værdier – brug virksomhedens og medarbejdernes værdier til at skabe arbejdsglæde?
• Autentisk kommunikation – vis hvem du er og få mere gennemslagskraft
• Sanseskarphed i forhold til kropssprog og persontyper
• Ligeværdig og anerkendende kommunikation – del 1
• Aktiv lytning – forstå dine medarbejdere og skab de bedste rammer for dem
• Værktøjet Succespaletten, som skaber succes og begejstring

Step 2
• Konkrete input og diskussion af de erfaringer og de udfordringer, du har mødt efter Step 1
• Et værktøj, der gør, at du – nærmest med et tryk på en knap – bliver den bedste udgave af dig selv og kommunikerer det samme med din krop, stemme og ord (med baggrund i hjerneforskningsteori)
• NLP – hvordan tanker og overbevisninger påvirker kommunikation
• Ligeværdig og anerkendende kommunikation – del 2
• Øvelser, hvor du er ”på” og får feedback på din evne til at kommunikere og skabe arbejdsglæde
• Vi arbejder videre med at finjustere din kommunikation og din evne til at skabe arbejdsglæde

Gå hjem med værktøjer og teknikker, du kan bruge med det samme – de virker med garanti!

Form
Kurset er på 4 dage fra kl. 9-16 og er opdelt i to steps/internater á to dage. Efter step 1 træner du de nye værktøjer i praksis. I step 2 tager vi erfaringerne og de udfordringer du har mødt efter 1. step, op, og giver dig flere værktøjer og mere feedback på din måde at skabe arbejdsglæde på.

Vi møder deltagerne i øjenhøjde, og tager afsæt i deltagernes egne erfaringer og oplevelser kombineret med teori, øvelser, feedback og brugbare værktøjer. Ingen PowerPoint præsentationer – i stedet ”hands-on” træning, som går ind under huden, og som du kan bruge med det samme!
Alle deltagere modtager et diplom efter gennemført kursus.

Hvor
Kurset holdes på Bartell + cos ”Havgården” i Tisvildeleje, som ligger midt i naturskønne og rolige omgivelser, kun 200 meter fra badestrand. Havgården er en charmerende ejendom bygget omkring 1825. Alle værelser på Havgården har eget bad og toilet.
Glæd dig til at naturen kommer med på kursus – for eksempel med en walk and talk på stranden.

Pris
23.500,- kr.
Prisen inkluderer 2 x 1 overnatning på Havgården i Tisvildeleje under de 2 internater. Alle materialer og forplejning er også inklusiv i prisen.