Kommunikationstræning - Bliv set og hørt

Bliv set og hørt

– Vejen til succes gennem effektiv kommunikation. Bliv styrket og inspireret i forhold til kommunikation og selvledelse

”Bliv SET og HØRT” er kurset for dig, der ønsker at styrke din personlige gennemslagskraft og få endnu mere succes i din kommunikation. Måske er du allerede på et højt niveau i din kommunikation og ønsker at få fintunet dine kompetencer, så du bliver ”excellent” i din kommunikation.

På kurset får du ærlig og meget konkret feedback på, hvordan andre oplever din kommunikation, og du får indsigt og træning i værktøjer, så du får endnu mere gennemslagskraft i din kommunikation.

 Udbytte

  • styrket i forhold til at inspirere og involvere din modtager
  • større selvforståelse og afklaring, så du bliver mere autentisk i din kommunikation og får øget din gennemslagskraft
  • indsigt i hvordan andre opfatter dig og din kommunikation
  • brænde endnu mere igennem i din kommunikation – få styrket din gennemslagskraft
  • indsigt i nonverbal og vokal kommunikation og styrket i at ”læse” nonverbale signaler. Og du bliver bedre til at skabe overensstemmelse mellem din verbale, vokale og nonverbale kommunikation
  • indsigt i og forståelse for andre mennesketyper

Indhold

Kurset er fordelt på 6 dage over 5 uger. Læs mere under ”Form”.

  • Feedback på din kommunikation
  • Gennemslagskraft
  • Power og energi
  • At indtage scenen
  • At sige til og fra på en positiv måde
  • At arbejde med dine uhensigtsmæssige vaner og mønstre i din kommunikation
  • Sanseskarphed
  • Nonverbal, vokal og verbal kommunikation
  • Visuelle værktøjer

Under kurset skriver du en opgave, som tager udgangspunkt i, hvordan du personligt er udfordret i din kommunikation. I opgaven analyserer du en specifik situation, hvor du har været udfordret i din kommunikation. Derudover ser du også på, hvordan du – hvis du kommer i en lignende situation – kan kommunikere anderledes, så du får mere succes i din kommunikation i fremtiden.

Opgaven bidrager i høj grad til det store udbytte, du får gennem kurset og den indsigt du får om dig selv og din kommunikation. Hver deltager får 30 minutters individuel feedback på deres opgave.

Gå hjem med værktøjer og teknikker, du kan bruge med det samme – de virker med garanti!

Form
Kurset er 6 dage og løber over 5 uger. Allerede efter de første to dage træner du de nye værktøjer i praksis, og de erfaringer og udfordringer, der melder sig, tager vi op de efterfølgende træningsdage. På den måde udvikler du dig løbende med feedback og sparring fra de andre deltagere og underviserne fra Bartell + co.

Udover de 6 undervisningsdage får hver deltager 30 minutters feedback og sparring på deres kommunikationsopgave.

Uge 1: dag 1 og 2 (internat)
Uge 2: dag 3, 4 og 5 (internat)
Uge 3-4: Opgaveskrivning (læs mere om opgaven oven for under Indhold)
Uge 5: 30 minutters individuel feedback og sparring til hver deltager på opgaven
Uge 5: dag 6

Vi møder deltagerne i øjenhøjde, og tager afsæt i deltagernes egne erfaringer og oplevelser kombineret med teori, øvelser, feedback og brugbare værktøjer. Ingen PowerPoint præsentationer – i stedet ”hands-on” træning, som går ind under huden, og som du kan bruge med det samme!

Alle deltagere modtager et diplom efter gennemført kursus.

Hvor

Kurset holdes på Bartell + cos ”Havgården” i Tisvildeleje, som ligger midt i naturskønne og rolige omgivelser, kun 200 meter fra badestrand. Havgården er en charmerende ejendom bygget omkring 1825. Alle værelser på Havgården har eget bad og toilet.

Glæd dig til at naturen kommer med på kursus – for eksempel med en walk and talk på stranden.

Pris
21.500 kr. Prisen inkluderer i alt 3 overnatninger på Havgården i Tisvildeleje under de 2 internater. Alle materialer og forplejning er også inklusiv i prisen.